
Hvordan vælger jeg den helt rigtige varmepumpe?
Posted by Jonas in Haven | 0 commentsEn varmepumpe er en meget god mulighed for dig, som ønsker at spare penge på varmeregningen. Men der er flere faktorer der spiller ind, når du skal vælge den rigtige varmepumpe til netop din bolig.
Typer af varmepumper
Varmepumperne kommer i mange forskellige udgaver og kan opfylde forskellige menneskers behov. Det kan for eksempel være en luft til luft varmepumpe, som du kan anvende i helårsbeboelser, et sommerhus eller i en kolonihave. Luft til luft varmepumpen er meget effektiv samt energibesparende og er som regel den billigste løsning af dem alle.
En anden type er luft til vand varmepumpen. Denne er velegnet til at opvarme vand med brugsvand og gulvvarme/radiator varme. Varmepumpen udnytter den varme, der findes i udeluften og hjælper med at producere varme i hjemmet samt varmt vand. Pumpen består af en udedel og en indedel. Udedelen er en stor ventilator som overfører varme til indedelen og det centrale varmeanlæg. Derefter bliver varmen ledt ud i hjemmets radiatorer samt som opvarmer af dit brugsvand.
En tredje type er jordvarmepumpen. Denne type er den dyreste at investere i, men samtidig også den, der vil kunne give dig den største reducering på din varmeudgift. Pumpen virker på den måde, at der bliver lagt jordslanger ned i haven, som via frostvæske optager varmen i jorden. Frostvæsken sendes ind til en varmepumpe, der fungerer på sammen måde som luft til vand varmepumpen.
Denne type af varme kræver selvfølgelig, at din have er stor nok til, at der kan graves jordslanger ned. Haven skal som minimum være 300-400 kvadratmeter, hvis slangerne skal kunne fungere optimalt, og du på den måde får mest ud af jordvarmepumpen. Dertil fungerer jordvarme bedst med store og gode radiatorer eller en vandbåren gulvvarme.
Varmepumper kan spare dig fra 50 % til 70 % af din varmeregning. Men det afhænger selvfølgelig af, hvilken type af varmepumpe, som du vælger.
Råd til valget af varmepumpe:
- Sørg for at have styr på budgettet. Du kan opleve uventede omkostninger, når du vælger at have installeret din varmepumpe. Dette kan du specielt opleve, hvis du vælger en jordvarmepumpe, da undergrunden ikke altid ser lige ens ud.
- Rejser du ofte, eller måske tit er i sommerhus, så er det måske nødvendigt for dig med en trådløs styret varmepumpe. Med den kan du styre din varmepumpe, uanset hvor du befinder dig. Dette kan være en god idé, hvis du gerne vil komme hjem til et opvarmet hus, når det er koldt udenfor.
- Efterspørg altid en retfærdig garanti. Du kan opleve problemer med din varmepumpe indenfor de første år, og det kan på baggrund af dette være en fornuftig idé med en god garanti. Så er du sikret, at du kan få styr på eventuelle problemer.
- Undersøg dit areal. Hvis du for eksempel vælger en jordvarmepumpe, så skal du være opmærksom på, at der for hver en m2 boligareal skal bruges 1-3 m2 til at ligge slanger ned i jorden under din bolig.
- Valget af kW (kilowatt) er vigtigt, så du får den rigtige ydelse i forhold til din bolig og dit forbrug. Det kan føre til større energitab, hvis du bruger for mange kW, og dermed bliver beløbet højere, og besparelsen forsvinder.